Stars, like dust, Season 2

En Vellykket Redningsaktion og et Arkæologisk Fund

Hvori Kaptajn Bartholdy redder talløse Aliens og samtidig afdækker en århundreder gammel hemmelighed.

Gennem deres Kaptajns snarrådighed overlevede hans Mandskab den voldsomme energiudladning fra Betelgeuze IV’s atmosfære. Men alt er ikke vel – deres kommunikationsudstyr, og værre endnu: deres færge, er blevet ødelagt af detonationen, som ved nærmere eftersyn viser sig at have stammet fra et nu ødelagt rumskib.

I shock og rædsel må Kaptajn Bartholdy og hans følge se til mens det dødsdømte skib pløjer et flammende spor igennem Månens tynde atmosfære. Men allerede inden det styrtende skib har ramt overfladen er Kaptajnen på færde: han får orden på sit Mandskab og mønstrer dem til en øjeblikkelig redningsaktion.

Med fornyet mod finder Kaptajnen og hans stab vej gennem den utilgivende Jungle til Nedslags stedet, hvor de kortvarigt gyser ved synet af Ødelæggelserne. Men der er ikke tid til sentimentalitet, og snart kan hr Bartholdy organisere en evakuering af de overlevende der stadig er fanget i det rødglødende vrag.

Det er ikke en ulykke der fik skibet til at styrte ned: det var en krigshandling. Kaptajnens analyse underbygges af et grufuldt tableau som udspiller sig på himlen over Månen. Sorte prikker som jager frem og tilbage over Betelgeuzes overflade, udveksler ild med hvad der må være redningskapsler fra det nedstyrtede rumskib.


(mere følger)

Comments

Kan godt lide stilen. Der er tilpas meget sensationspresse over det, lystigt blandet med en narrator voice fra fx Flash Gordon eller Batman.
“Will Batman and Robin survive the Professor’s evil plan? Join us next time! Saaaame old Bat-time, Saaaame old Bat-channel!”

Da-da-daaaaaa! (og publikum gyser).

LarsGottlieb Onkel_Thorsen

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.