Lap Duq

Lap Duq er en af menneskehedens nærmeste naboer og potentielt primære rivaler, omend de og menneskene har relativt gode forhold til hinanden.

Det er sjældent man ser en Lap Duq, langt oftere ser man dens exoskelet og det er svært at kigge væk fra. Mere et miniature-rumskib end en power armour, tårner et Lap Duq exoskelet sig over standard mennesker, og så ligner det mest af alt en vanhellig krydsning af robot, edderkop, krabbe og myre. Det kan gå på de fleste overflader, og har ikke nogen definitiv top eller bund, omend der er en for og bag. På trods af at det er på størrelse med en lastbil er det vævert som en kat på amfetamin, og hurtigt nok til at undvige en anti-tank granat affyret på klods hold (ja, der er nogen som har prøvet netop det.) Enorme klo-sakse der kan kappe et upansret menneske midt over uden modstand; et par “grave”-forben der kan stødes igennem en halvstor bil; og selvfølgelig en plasma-kanon indbygget i skroget, får ikke just sådan en tingest til at se venlig ud.

Det er den ellers.
Lap Duq er meget nysgerrige og elsker at udforske. Og de er altid glade for at indlede venskabelige forhold med andre racer. Noget de har gjort i over 20.000 år som rumrejsende. At FTL teknologi er deres store svaghed siger en masse om deres absolut største styrke: tålmodighed. Lap Duq rejser nemlig gennem rummet udenpå deres rumskibe (der forøvrigt ikke er ret meget mere end en motor og en massiv bussard-collector) Der sidder de så stille i op til flere hundrede år, mens deres rumskib skøjter afsted.

Men det er ikke et tilfælde at Lap Duq klæder sig i den slags panser. De har nemlig en regel der hedder at hvad du gør mod en af dem gør du mod hele racen og de er derfor altid parat til at gå i udryddelses-krig, skulle det blive nødvendigt.
Hvis ikke de havde det massive panser ville de også skulle i krig ofte, for en Lap Duq uden rustning ligner mest af alt en vandmands-blæksprutte der har slugt en hjerne: deres kød er gennemsigtig og en meget gele-agtigt, men deres mange føle-arme kan snøre sig sammen til fangarme og ligefrem tentakler, og mens de ingen “øjne” har er deres kød og nervesystem fotosensitivt så de kan “se” i alle retninger. Naturligvis kan de ikke overleve i en luftig atmosfære, eller på tør jord med for høj tyngdekraft – de er udviklet til at leve i et varmt og næringsrigt hav som kan bære dem oppe. Man mener, og de fortæller, at de originalt var delvis skaldyr og kunne skifte kitin-lignende exoskeletter livet igennem. Men disse har de forlængst udskiftet med deres mekaniske kroppe.

En meget lille, men besynderlig, del af Lap Duq er meget fascinerede af mennesker, på en måde der minder meget om menneskers kønsdrift, og disse opsøger romantiske forhold til mennsker. Lap Duq er selv kønsløse, og formerer sig ved at udveksle genetisk materiale gennem kropskontakt og derefter skyde knopper, men de som er “humanofile” er især tiltrukket af mænd (omend nogen er til kvinder), man skal dog ikke tro at de er “løse på tråden” – der skal et meget nært sinds og sjæleligt bånd til før de er villige til at komme i nærkontakt.

Deres primære kommunikationsform, med deres artsfæller, er tankeoverførsel, men når de taler med andre racer foretrækker de voiceboxes indbygget i deres exoskeletter. De kan dog godt tale telepatisk med andre synske, det føles bare sært for begge parter.

Deres tanker kan være meget svære at forstå for mennesker, især hvad angår sanse-indtryk: de tænker nemlig mest i kurver og teksturer, og ideen om et fladt plan eller en lige linie er så svær for dem at håndtere som højere fysik er for os.

(Gottlieb)
Oh, yeah; det er Lige den slags input jeg kan li’
Kreativt, fjollet, med muligheder for scenarier indbygget – I like it (o:

(elt)
Rart at høre.
Åbenlyse plot hooks er at Bartholdy vil romance’ en af dem som måske skal overtales grundigt først – eller man kan vende den på hovedet og sige at en Lap Duq er blevet fan af Bartholdy, som slet ikke er interesseret og er nød til at flygte.

Lap Duq

Stars, like dust, Season 2 LarsGottlieb LarsGottlieb